Tjen, Spar, Lån, Vind med EkstraLommepenge.dk
Spar penge på din vandregning
Vi trækker bare ud i toilettet, lader vandet løbe når vi børster tænder, samt lader vandet løbe når vi vil have et glas koldt vand, samt så tager mange lange bade.. Vi bruger i det daglige meget vand, og kan spare mange litter vand, og derved mange penge, hvis vi tænker os om.

At vand er en dyr ting, er ikke den eneste grund til at man bør spare, nej, man bør også spare på vandet fordi at det er den vigtigste resource vi har, selv om vi aldrig tænker over det i hverdagen. Her kommer et bare gode sparetips til de gyldne dråber

Det er slet ikke svært at spare på vandet. Det kræver blot, at du er opmærksom på om du har utætte vandinstallationer og at du tænker over, hvordan du bruger vand i hverdagen. Vi har her samlet alle de gode spareråd.


Brug mindre vand i badet - Lad ikke brusebadet vare længere max. 5 min. Du bruger ca. 12 l. vand pr. minut i et brusebad. Hvis du anskaffer en sparebruser, bruger du ca. halvt så meget vand som med en almindelig bruser, og så behøver du for eksempel ikke at lade vandet løbe, mens du sæber dig ind.. og undgå så for mange karbade, for der går nemlig ca. 125 liter vand til et enkelt karbad.

Tjek wc og vandhaner for utætheder: Du skal passe på utætte WC-cisterner og dryppende vandhaner. Selv mindre lækager kan koste mange penge. Hvis WC’et løber, kan det koste kassen.
Vælg et WC med spareskyl, hvis du skal udskifte. Lavtskyllende toiletter bruger KUN 3 - 6 liter pr. skyl, og ældre toiletter kan bruge helt op til 15 liter, hver gang der trækkes ud.

Fyld vaskemaskine og opvaskemaskine helt op, og vask ved lavest mulige temperatur Det sparer tid, begrænser sliddet på maskinen og nedsætter vand- og elforbruget.
Maskinerne bruger nødvendigvis ikke mindre vand, fordi der er mindre i dem (nogle nyere maskiner gør dog - MEN der er mere at spare ved at fylde maskinen helt op).. SÅ tjek derfor vaskemaskinen og opvaskemaskinens vandforbrug, når du står foran en nyanskaffelse.
Spareprogrammer nedsætter vandforbruget, men det gælder kun i skyllene. Og to vaske med 1/2 knap funktion bruger mere vand, el og sæbe end én normal vask med fyldt maskine.
Du behøver ikke at skylle tallerknerne af, før du stiller dem i opvaskemaskinen. Det er nok at skrabe madresterne af.

Spar penge - Drop skyllemidlet: Det, at bruge husholdningseddike som skyllemiddel, er et godt råd fra ”gamle dage”. Skyllemiddel er dyrt, og forurener og gør, at gammelt skidt bliver siddende i tøjet, så det ikke bliver helt rent. Kom i stedet to spiseskefuld eddike i vasken. Det gør tøjet blødt og løsner rester af sæbe og kalk, og tøjet lugter ikke at eddike bagefter.

Tandbørstning: Brug et vandkrus, eller tag vandet direkte fra hanen, når du skal bruge det – lad ikke vandet løbe.

Bilvask bør foregå med spand og børste. På denne måde kommer forbruget let ned på under 1/10 Bilen bliver ikke mere ren fordi du bruger slange. Vil du virkelig spare, så kan du vaske bil i regnvejr.

Få en perlator på vandhanen Med en perlator på vandhanen sparer du 3 liter vand i minuttet.
En luftblander, eller perlator er en smart opfindelse. Den blander vandstrålen med luft, men reducerer samtidig vandforbruget.
Vandstrålen føles kraftigere, så du kan stadig skylle af med en hård stråle. Vandmængden reduceres med 25 %. En perlator koster omkring 20 kr. og er den absolut nemmeste og billigste måde at spare vand på i køkkenet. Installer med fordel perlatorer i alle vandhaner i boligen.
Husk at afkalke pelatoren - Med mellemrum skal perlatoren afkalkes. Det er tid til afkalkning når vandstrålen bliver hård og deler sig i mindre stråler som skyder ud til siderne. Skru perlatoren af og afkalk den i eddike eller kalkfjerner en halv dags tid, indtil kalken er opløst.

Skyl grøntsager af, og skræl kartoflerne i en skål Spar 6-12 liter vand i minuttet ved at skylle og skrælle grøntsagerne i en skål.. Brug en god rummelig skål til at skylle dine grøntsager i. Sådan sikrer du at hele grøntsagen bliver skyllet og du sparer samtidig vand. Selvom du skyller grønsager eller skræller kartofler under rindende koldt vand, på en hane der ikke er på fuldt tryk, bruger du alligevel ca. 6 liter vand i minuttet.

Opbevar koldt vand i køleskabet. Stil en kande eller flaske koldt vand i køleskabet. Du behøver således ikke at lade vandet løbe, hver gang du har lyst til et glas koldt vand. Læs mere om, hvordan du altid kan have koldt drikkevand til rådighed.

Aflæs din vandmåler jævnligt. Hold regnskab med dit vandforbrug, så kan du se, at det kan betale sig. Der er desuden andre fordele ved at holde øje med forbruget. Et for stort vandforbrug kan nemlig også være indikator for, om der er en lækage et eller andet sted. Jeg har lige sendt mine tal ind til vandværket til årsafregning – og jeg har fundet ud af, at der er en besparelse på 34% i forhold til året før. Det i sig selv kan være motivation til at fortsætte.

VIGTIG viden for en vand-/ elhelt: Kog maden i en gryde med låg.
På den måde udnyttes dampen fra det varme vand, og så behøver der ikke være så meget vand i gryden - Det sparer også strøm, fordi varmen ikke slipper ud af gryden.